Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tryghedscirklen

Tryghedscirklen er simpel teoretisk model, der giver os hjælp til at forstå dit barns begyndende selvstændighed og viser, hvordan dit barn er afhængig af voksne. Vi arbejder bevidst med, at vi altid er tilgængelige som voksne i børnehøjde, og vi er altid til stede som 'den trygge havn', når dit barn bevæger sig i relationelle cirkler. Dit barn kan altid komme tilbage og blive tanket op, så dit barn har følelsesmæssigt overskud til at udforske og undersøge verden.

En vigtig pædagogisk opgave er at hjælpe dit barn med at udvikle følelser gennem vores tilknytning. En pædagogisk grundsten er, at dit barn skal føle sig tryg og betydningsfuldt. Derfor er der brug for, at vi som pædagoger ser og forstår dit barn indefra. 

Som medarbejder i Mosaikken er vi hver dag forpligtet til at se nærmere på og reflektere over vores egen praksis. Den måde vi drager omsorg over dit barn, har betydning for, hvordan dit barn udvikler sig. 

For at dit barn kan føle sig tryg, er der nogle forhold, som skal være på plads. Vores relation til dit barn skal være positiv, og vores pædagogiske praksis skal være organisere. I Mosaikken deler vi dagligt børnene op i mindre grupper, for at skabe bedst mulig tryghed for børnene og vi giver dem mulighed for at danne relationer og venskaber med jævnaldrende.

Medarbejderne på stuerne strukturerer dagligt og ugentligt vores arbejde, sådan at børnene hver dag laver aktiviteter i mindre børnefællesskaber.

Det er vigtigt for os i Mosaikken, at praksis er planlagt og forberedt og lige så vigtigt, at vi løbende evaluerer på vores praksis til vores læringsmøder for medarbejderne.