Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprognetværk

For at have et særligt fokus på vores arbejde med børns sproglige udvikling og understøtte de forskellige læringsmiljøer, har vi i Mosaikken udvalgt nogle sprogansvarlige pædagoger.

De har via kurser og undervisning en særlig viden om børns sprogtilegnelse og alle Mosaikkens medarbejdere kan få sparring hos dem i forhold til at udvikle sprogpædagogikken på de enkelte stuer.

De sprogansvarlige pædagoger sidder i Klynge NB Es sprognetværk, hvor vi løbende sætter ens øvebaner for alle enheders medarbejdere i klyngen, for eksempel fokus på de fem turtagninger (i forhold til dialog), fokus på latenstid (20 sekundersreglen, hvor barnet skal have mulighed for at lytte, omsætte et spørgsmål og formulere et svar, inden den voksne gentager spørgsmålet eller omformulerer spørgsmålet.)