Når dit barn er sygt skal I blive hjemme. Dette har flere årsager:
- dels kan dit barn smitte andre børn og Mosaikkens medarbejdere. Det har den effekt, at andre forældre bliver nødt til at blive hjemme og passe et sygt barn, eller at vi mangler medarbejdere der kan passe børnene i Mosaikken.
- dels kan du give dit barn den omsorg og det nærvær dit barn har brug for og trænger til under sygdom.
I Mosaikken tager vi ikke dit barns temperatur, men vurderer dit barns almene tilstand og om dit barn kan deltage i hverdagen uden særlige pasningskrævende behov. Det betyder, at vi kontakter dig, hvis dit barn får det dårligt op af dagen. Derfor er det vigtigt at du altid opdaterer dine kontaktoplysninger i stamkortet i Aula.
Skulle dit barn være sygt fra morgenen kan du altid melde sygdom ind i Komme/Gå modulet i Aula - og er det en smitsom børnesygdom vil vi gerne have besked på stuen, så vi kan sende oplysning (anonymt) ud til alle forældre, så vi hurtigst muligt får stoppet en smittekæde.
I Mosaikken bruger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer for smitsomme sygdomme blandt børn og unge. Du kan finde denne vejledning i nedenstående fil.